Dansk fodbold i 2026

Status og aktuel tilstand

Opdateret: 27. august 2026

Dansk fodbold har oplevet en begivenhedsrig periode de seneste sæsoner. På klubplan blev der skrevet historie, da et gammelkendt navn endelig vendte tilbage til toppen efter mange års tørke, mens landsholdet igen måtte konstatere, at vejen til en VM-slutrunde er blevet sværere at finde. Denne artikel giver et samlet overblik over, hvor dansk fodbold står lige nu – både i Superligaen og på landsholdsniveau.

Klubfodbolden: Superligaen

Den danske Superliga er stadig landets fodboldmæssige flagskib, og de seneste par sæsoner har budt på både overraskelser og genkendelige mønstre i toppen af rækken.

Sidste sæson

I sæsonen 2025/26 skete der noget, mange fans næppe havde regnet med: AGF fra Aarhus vandt det danske mesterskab for første gang siden 1986. Klubben sikrede sig titlen med syv points ned til FC Midtjylland, der måtte nøjes med sølv, mens FC Nordsjælland tog bronzemedaljerne. I bunden af tabellen gik det hårdt ud over FC Fredericia og Vejle Boldklub, som begge rykkede ned i 1. division efter sæsonen. Franculino Djú fra FC Midtjylland blev topscorer med 17 mål.

Mesterskabet gav AGF adgang til Champions League-kvalifikationen, mens Midtjylland gik videre til Europa League, og Nordsjælland samt FC København sikrede sig pladser i Conference League.

Aktuel stilling i sæsonen 2026/27

Den nye sæson startede i slutningen af juli 2026, og efter de første runder tegner der sig et billede, der adskiller sig markant fra sidste sæsons slutstilling. Flere af de traditionelle topklubber har haft en tung start, mens andre hold har overrasket positivt. Herunder ses den aktuelle tabel efter de seneste spillede runder:

Tabellen viser stillingen tidligt i grundspillet og kan ændre sig hurtigt i takt med, at flere runder bliver spillet.

Det mest bemærkelsesværdige ved den tidlige tabel er, at den regerende mester AGF ligger nede på en 10. plads, mens Brøndby IF – som ikke har vundet mesterskabet siden 2021 – topper rækken efter en stærk start med fire sejre i de første fem kampe. Også Viborg FF og FC Nordsjælland har imponeret, mens FC København, trods en ny cheftræner efter sæsonskiftet i foråret 2026, endnu ikke har fundet den helt stabile rytme.

To hold, der er rykket op i Superligaen efter sidste sæson, er Lyngby Boldklub og AC Horsens, som erstattede de nedrykkede FC Fredericia og Vejle. Lyngby har haft en svær start med kun to point efter fem kampe, mens AC Horsens klarer sig bedre med syv point.

Pokalturneringen og europæisk deltagelse

Ved siden af ligaen spilles der hvert år om Den Danske Pokalturnering (Oddset Pokalen). I sidste udgave, 2025/26-sæsonen, var det FC Midtjylland, der løftede trofæet efter en finalesejr over FC København. Det gav Midtjylland en billet til den første kvalifikationsrunde i Europa League 2026/27.

På det europæiske plan er dansk klubfodbold generelt repræsenteret solidt: FC Midtjylland og FC København har begge lang erfaring med gruppespil i UEFA-turneringer, og AGF fik som nybagt mester chancen for at prøve kræfter med Champions League-kvalifikationen – heriblandt opgør mod portugisiske SL Benfica.

TV-rettigheder og økonomi

Rent kommercielt er Superligaen i dag delt mellem to store aktører: TV 2 Play og Viaplay, der hver viser tre af de seks kampe i en spillerunde. Skal man som seer følge alle kampe, kræver det abonnement hos begge udbydere, hvilket har været genstand for debat blandt fans, som oplever en mere fragmenteret adgang til ligaen, end man så tidligere, hvor én enkelt kanal typisk sad på alle rettighederne.

Landsholdet: Vejen mod de store slutrunder

Mens klubberne klarer sig nogenlunde solidt i europæisk sammenhæng, har det danske herrelandshold haft en mere blandet periode med hensyn til de helt store internationale slutrunder.

VM 2026: En tæt, men bitter kvalifikation

Danmark deltog i kvalifikationen til VM 2026 i USA, Mexico og Canada i gruppe C sammen med Skotland, Grækenland og Belarus. Landsholdet, trænet af Brian Riemer, endte som nummer to i gruppen efter Skotland, der sikrede sig gruppesejren og dermed den direkte billet til slutrunden.

Det betød, at Danmark måtte tage den lange vej via playoff-systemet, hvor 16 nationer kæmpede om de sidste fire pladser til VM. Danmark startede stærkt med en overbevisende 4-0-sejr over Nordmakedonien i semifinalen, men tabte efterfølgende finalen til Tjekkiet efter straffesparkskonkurrence. Dermed gik VM-billetten til tjekkerne, og Danmark må se slutrunden i 2026 hjemmefra – ligesom man også missede EM- og VM-deltagelse flere gange tidligere i historien.

Landsholdets placering og perspektiver

Danmark ligger aktuelt omkring 21.-pladsen på FIFA's verdensrangliste, hvilket afspejler et landshold, der fortsat regnes blandt de bedre i Europa, men som kæmper med marginalerne i de allervigtigste kampe. Spillere som Morten Hjulmand, Christian Eriksen, Patrick Dorgu og Gustav Isaksen har alle været centrale profiler i den seneste kvalifikationsperiode, og flere af Superligaens unge talenter, blandt andet fra FC Nordsjælland og FC Midtjylland, bruges i stigende grad som afsæt for landsholdskarrierer og senere transfer til udenlandske topligaer.

Med VM 2026 uden for rækkevidde vender fokus nu mod kvalifikationen til EM 2028, hvor landsholdet får en ny chance for at genfinde niveauet fra tidligere gode år som EM-semifinalen i 2021.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er den nuværende danske mester i fodbold?

AGF fra Aarhus er den regerende danske mester, efter at klubben vandt Superligaen i sæsonen 2025/26 – sit første mesterskab i 40 år.

Hvordan ser stillingen ud i Superligaen lige nu?

Tidligt i sæsonen 2026/27 fører Brøndby IF tabellen, efterfulgt af Viborg FF, FC Nordsjælland, FC Midtjylland og FC København. Den regerende mester AGF ligger overraskende langt nede i midterfeltet.

Kvalificerede Danmark sig til VM 2026?

Nej. Danmark endte som nummer to i sin VM-kvalifikationsgruppe bag Skotland og tabte efterfølgende playoff-finalen til Tjekkiet efter straffesparkskonkurrence, hvorfor landsholdet ikke er med ved VM 2026.

Hvilke danske klubber spiller i europæisk fodbold i denne sæson?

AGF deltog i Champions League-kvalifikationen som mester, FC Midtjylland spiller Europa League som pokalvinder, og FC Nordsjælland samt FC København er med i Conference League.

Hvor kan man se Superligaen på tv i Danmark?

Rettighederne til Superligaen er delt mellem TV 2 Play og Viaplay, som hver viser en del af kampene i hver spillerunde. For at følge samtlige kampe kræver det abonnement hos begge udbydere.

Hvem vandt den danske pokalturnering senest?

FC Midtjylland vandt Den Danske Pokalturnering i sæsonen 2025/26 efter sejr over FC København i finalen.

---

Dansk eliteidræt under økonomisk pres

Opdateret: 2. september 2026

Coronakrisen har ramt dansk eliteidræt hårdt, og ligaklubberne i fodbold, håndbold og ishockey står over for nogle af de mest udfordrende måneder i nyere tid. De statslige hjælpepakker til lønkompensation og til aflyste kampe har givet klubberne et vist finansielt åndehul, og flere kommuner har lagt yderligere støtte oveni for at afhjælpe klubbernes akutte likviditetsbehov. Uden denne offentlige opbakning ville stort set ingen danske ligaklubber kunne overleve krisen i sin nuværende form. Men støtten løser ikke problemet i sig selv – den udskyder blot en afgørende test af, hvor solid den enkelte klubs økonomi egentlig er. De klubber, der kommer bedst gennem krisen, bliver formentlig dem, der kombinerer stram økonomistyring med åben og troværdig kommunikation til omverdenen – spillere, sponsorer, medier og fans.

Superligaen: enorme forskelle klubberne imellem

Baseret på de seneste års regnskaber kan den samlede omsætning i Superligaen for sæsonen 2019-2020 anslås til omkring 2,8 milliarder kroner. Men gennemsnitstallet dækker over enorme indbyrdes forskelle: klubber som Hobro IK A/S og Silkeborg IF A/S omsætter for 30-35 millioner kroner, mens PARKEN Sport & Entertainment A/S – selskabet bag FC København – ligger helt oppe på 800-820 millioner kroner. En stor del af FCK's omsætning stammer dog ikke fra fodbolden selv, men fra aktiviteter som feriecentret Lalandia og udlejning af Parken. Med 12 danske mesterskaber siden årtusindskiftet og faste optrædener i Champions League og Europa League tegner FCK sig alene for næsten en tredjedel af hele dansk fodbolds omsætning.

TV-pengene fylder også markant i Superligaens økonomi: samlet cirka 275 millioner kroner denne sæson, svarende til gennemsnitligt næsten 20 millioner kroner per klub. Pengene udbetales normalt i rater efter placeringen ved runde 13 og 26 samt ved sæsonafslutning – hvilket betød, at aflysning af resten af sæsonen ville have været en økonomisk katastrofe for klubberne, fordi de sidste rater først udbetales sent i forløbet. Samtidig må Superligaklubberne se i øjnene, at transferindtægterne sandsynligvis falder markant i de kommende vinduer, fordi udenlandske klubber, der normalt køber danske spillere, selv er hårdt ramt økonomisk. Det bliver en ekstra udfordring, fordi mange klubber har bundet en stor del af deres udgifter i flerårige spiller- og trænerkontrakter, som er svære at justere hurtigt, når indtægterne falder.

Og selv om klubbernes likviditet i øjeblikket presses fra flere sider, er det vigtigt at understrege, at løsningen bestemt ikke er at ty til dyre kviklån med korte tilbagebetalingsfrister – den slags ville blot forværre den i forvejen skrøbelige økonomi på længere sigt. I stedet handler det for klubbestyrelserne om at tænke kreativt og langsigtet, for eksempel ved at udskyde ikke-akutte investeringer eller genforhandle eksisterende aftaler med leverandører og sponsorer. Men selv med de bedste tilpasningsplaner vil mange klubber opleve, at pengestrømmen bliver en stadigt større udfordring i de næste mange måneder, især fordi sæsonkortindtægter og merchandise-salg heller ikke leverer de sædvanlige beløb. Her kunne en mere fleksibel model med straks udbetaling af de mindre tv-raters – eksempelvis de beløb, der ellers først ville komme ved sæsonens afslutning – have givet en akut ilt til driften, men den mulighed er desværre ikke noget, ligaen har villet indføre foreløbig. Så uanset hvordan man vender og drejer det, står det klart, at Superliga-klubberne står over for en lang og usikker vinter, hvor hver eneste krone skal vendes tre gange, inden den bruges.

---

AGF's himmelfart: Fra et årti i mørket til børsens darling

Opdateret: 25. august 2026

Den aarhusianske fodboldklub AGF har i 2026 leveret en præstation, der rækker langt ud over banen. Med et første mesterskab i 40 år har klubben ikke bare skrevet sportshistorie, men også skabt en økonomisk eventyrhistorie, der har forbløffet investorer og analytikere.

Fra sportslig triumf til økonomisk guldgrube

Da AGF søndag den 11. maj 2026 sikrede sig det danske mesterskab med en sejr over Brøndby IF, markerede det slutningen på fire årtiers tørke. Men triumfen fik næsten øjeblikkeligt en økonomisk efterspillet, der har vist sig lige så spektakulær som selve mesterskabet.

Allerede mandag morgen efter mesterskabet steg AGF's aktie med omkring 14 procent, hvilket bragte den samlede stigning siden årsskiftet op på hele 62 procent. Den vilde optur på børsen fortsatte, og blot ti dage senere kunne Børsen berette, at AGF var blevet mere end dobbelt så meget værd som ærkerivalerne fra Brøndby IF.

Den finansielle forvandling er historisk. Aktiekursen, der i begyndelsen af året lå omkring 0,12 kr., nåede i juni et niveau på 0,16 kr., og markedsværdien af klubben passerede en halv milliard kroner. Det er en udvikling, der særligt er bemærkelsesværdig, fordi den bygger på en forretningsmodel, der for alvor blev synlig, da FC København i 2025 viste, hvordan international succes kan udløse opjusteringer på et trecifret millionbeløb.

Risikovillige investorer og en ny strategi

Bag den imponerende aktiestigning ligger en bevidst strategi fra klubbens ledelse. I september 2025 hentede AGF 70 mio. kr. i ny kapital gennem en rettet emission til en mindre kreds af investorer, der købte nye aktier til kurs 0,80. Forud for mesterskabet havde disse investorer allerede set en gevinst på 14 mio. kr., og efter mesterskabet er potentialet kun vokset.

Det er dog vigtigt at forstå, at AGF's økonomi er kompleks. Klubben har de seneste fem år haft et kronisk tocifret millionunderskud på den primære drift. Dette skyldes et regnskabsmæssigt valg om ikke at betragte spillersalg som en del af den primære aktivitet. Ser man derimod på bundlinjen, hvor spillersalg indregnes, har AGF faktisk haft tocifrede millionoverskud de seneste fem år med en egenkapitalforrentning på mellem 17 og 31 procent.

Den europæiske drøm og et bittert farvel

Mesterskabet åbnede døren til Champions League-kvalifikationen, og AGF kastede sig hovedkulds ud i jagten på den europæiske guldgrube. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen understregede efter mesterskabet, at klubben ville udnytte momentum:

"Kan vi vinde en runde i Champions League-kvalifikationen, er vi som minimum sikret Conference League-gruppespil. Det er en mulighed, vi skal forsøge at udnytte."

Rejsen bød på både triumfer og skuffelser. Først kom "Miraklet i Poznan", hvor AGF efter et 1-4-nederlag på udebane mod Lech Poznan vendte kampen og gik videre på straffespark. Efterfølgende sikrede AGF sig med en sejr over Sabah Baku mindst et europæisk ligaspil i Conference League. Med en 2-1-sejr i den første kamp mod Sabah så drømmen om Champions League lys ud.

Den gik imidlertid i grus den 11. august 2026. I returopgøret i Baku kollapsede AGF og tabte hele 0-4, hvilket betød et samlet nederlag på 2-5 og et farvel til Champions League. Træner Jakob Poulsen lagde ikke skjul på skuffelsen:

"Vi spillede ikke en særlig god kamp og begik for mange fejl, især i anden halvleg, og de straffede os for de fejl. Til tider var vores forsvar vidt åbent."

Konklusion

Selvom nederlaget i Baku var et alvorligt økonomisk og sportsligt slag, står AGF i dag et helt andet sted end for bare et år siden. Klubben har bevist, at den både sportsligt og økonomisk kan konkurrere på et højere niveau end i årtier. AGF's aktieeventyr viser, at fodbold i stigende grad er blevet en investeringsvare, hvor kortsigtet spekulation kan give store afkast, men også indebærer store risici.

Klubben er nu garanteret et europæisk efterår, og med den nye kapital i ryggen har AGF et solidt fundament at bygge videre på. Den store udfordring bliver at forvalte den nye økonomiske virkelighed, så den ikke kun skaber værdi for investorerne, men også sikrer en bæredygtig fremtid for klubbens sportslige ambitioner. Én ting er sikkert: AGF har sat sig på Danmarks fodboldkort på en måde, ingen havde set komme for bare få år siden.

---

Brøndby IF: Portræt af en dansk fodboldstormagt

Opdateret: 28. august 2026

Brøndby IF er en af de klubber, der har sat allerdybest spor i dansk fodbolds historie. Klubben fra vestegnen af København har gennem årtier leveret danske mesterskaber, europæiske bedrifter og et af landets mest intense rivalforhold. Denne artikel giver et overblik over klubbens historie, ser nærmere på den nuværende sæson, hvor Brøndby overraskende topper Superligaen, og runder af med nogle af de mest interessante fakta om klubben.

Fra sammenslutning til dansk topklub

Historien om Brøndby IF starter ikke på en fodboldbane, men i et lokalpolitisk ønske om at samle idrætslivet i én kommune.

Grundlæggelsen i 1964

Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet den 3. december 1964, da to lokale foreninger, Brøndbyøster Idrætsforening (fra 1928) og Brøndbyvester Idrætsforening (fra 1909), blev lagt sammen. Baggrunden var et ønske fra det daværende sogneråd om at samle idrætsforeningerne i kommunen under én paraply. I starten dyrkede foreningen mange idrætsgrene – blandt andet håndbold, gymnastik og badminton – men fra begyndelsen blev der lagt stor vægt på ungdomsarbejdet i fodboldafdelingen, hvilket siden er blevet et af klubbens varemærker. I 1978 blev Brøndbyernes IF Fodbold A/S stiftet i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark, og i 1987 blev selskabet børsnoteret på Københavns Fondsbørs – kun som den anden fodboldvirksomhed i verden nogensinde.

Gennembruddet i 1980'erne

Klubbens sportslige rejse gik hurtigt opad: oprykning til Sjællandsserien, sejr i denne, og herefter videre gennem rækkerne mod toppen af dansk fodbold. Med spillere som Finn Laudrup som spillende træner nåede klubben sit første langsigtede mål om at blive divisionsklub, og i begyndelsen af 1980'erne rykkede man op i 1. division. Michael Laudrup blev i 1982, på sin 18-års fødselsdag, klubbens første landsholdsspiller – startskuddet til en lang tradition, hvor mere end 60 Brøndby-spillere siden har repræsenteret det danske og andre landes A-landshold.

Det første danske mesterskab kom i 1985, og herefter fulgte en guldalder med mesterskaber i 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002 og 2005. I alt har Brøndby IF vundet det danske mesterskab 11 gange, senest i 2021, samt den danske pokalturnering syv gange (1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008 og 2018).

Europæiske bedrifter

Brøndby har siden den første Europa Cup-kamp i efteråret 1986 markeret sig som en af de danske klubber med størst international erfaring, med over 100 kampe i de europæiske turneringer. Klubbens bedste resultat er semifinalen i UEFA Cuppen i 1991, mens kvartfinalerne i Mesterholdenes Europa Cup i 1987 og i UEFA Cuppen i 1997 også har skabt respekt om klubben. Sejre over storklubber som Liverpool FC (1995) og Karlsruher SC (1996) hører til blandt de mest omtalte europæiske resultater, og i 1998 lykkedes det klubben at kvalificere sig til Champions League.

Sæsonen 2026/27: Brøndby overrasker i toppen

Efter en periode, hvor konkurrenterne har domineret dansk fodbold, er Brøndby IF tilbage i søgelyset – denne gang som overraskende topscorer i tabellen tidligt i sæsonen 2026/27.

En stærk start på sæsonen

Brøndby indledte den nye sæson med en stribe overbevisende resultater og har efter de første fem runder vundet fire kampe og kun tabt point én enkelt gang. Med en målscore på 10-4 og seks flere scorede end indkasserede mål ligger klubben foran traditionelle topklubber som FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland. Det er første gang i flere år, at Brøndby fører an så tidligt i en sæson, og det kommer efter, at klubben ikke har vundet et mesterskab siden 2021.

Fremgangen skal ses i lyset af, at flere af Brøndbys rivaler har haft en tung start – blandt andet den regerende mester AGF, der overraskende ligger i den nederste halvdel af tabellen. Om Brøndbys form kan holde hele sæsonen, er naturligvis for tidligt at spå om, men starten har givet fansene fornyet håb om, at klubbens 12. mesterskab kan være inden for rækkevidde.

Truppen bag fremgangen

Brøndbys trup tæller flere profiler, der har været centrale i den stærke start, heriblandt målmand Patrick Pentz, midtbanespillerne Mathias Jensen og Stijn Spierings samt angriberne Marko Divkovic og Nicolai Vallys. Klubben har i de seneste transfervinduer arbejdet strategisk med at kombinere erfarne udenlandske profiler med unge danske talenter, hvilket har givet en trup med både rutine og fremdrift.

Interessante fakta om Brøndby IF

Ud over historien og de sportslige resultater rummer Brøndby IF flere elementer, der gør klubben til noget særligt i dansk fodbold.

"The New Firm" – rivaliseringen med FC København

Et af de mest kendte kapitler i klubbens nyere historie er rivaliseringen med FC København, kendt som "The New Firm" eller Københavnerderbyet. Da FC København blev dannet i 1992 gennem en fusion af Københavns Boldklub og Boldklubben 1903, opstod der næsten øjeblikkeligt en skarp konkurrence mellem de to klubber om at være Københavnsområdets og Danmarks bedste hold. Kampene mellem Brøndby og FC København hører i dag til blandt de mest tilskuerintensive og følelsesladede opgør i dansk fodbold, og opgørene spilles typisk under skærpet sikkerhed på grund af den intense stemning blandt fansene.

Børsnoteringen og forretningsmodellen

Brøndby IF er fortsat en børsnoteret virksomhed, hvilket gør klubben til en sjældenhed i europæisk fodbold. Denne struktur har historisk givet klubben en mere forretningsorienteret tilgang til drift og spillerhandel sammenlignet med mange andre europæiske klubber, hvor ejerskabet ofte er koncentreret hos enkeltpersoner eller investeringsfonde.

En bred klub med kvindefodbold i vækst

Brøndby IF er ikke kun et herrehold. Klubbens kvindeafdeling, Brøndby Women, har i de senere år markeret sig stærkt både nationalt og i europæisk sammenhæng, blandt andet med deltagelse i europæiske kvalifikationskampe. Klubben har desuden en lang tradition for ungdomsarbejde, som fortsat betragtes som en af grundstenene i Brøndbys identitet – lige fra stiftelsen i 1964 og frem til i dag.

Et hjemmebanepublikum med historie

Brøndby Stadion i Brøndby Kommune har gennem årtier været rammen om nogle af dansk fodbolds mest mindeværdige aftener, herunder opgør mod internationale storklubber i Europa Cup-sammenhæng. Stadion er stadig et af de bedst besøgte i Superligaen, og klubbens fanmiljø regnes for et af de mest passionerede i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Brøndby IF stiftet?

Klubben blev stiftet den 3. december 1964 gennem en sammenslutning af Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening.

Hvor mange danske mesterskaber har Brøndby IF vundet?

Brøndby IF har vundet det danske mesterskab 11 gange, senest i 2021, og den danske pokalturnering syv gange.

Hvorfor fører Brøndby IF tabellen i sæsonen 2026/27?

Klubben har haft en stærk start på sæsonen med fire sejre i de første fem kampe og en solid målscore, mens flere af de traditionelle topklubber, heriblandt den regerende mester AGF, har haft en svær start.

Hvad er "The New Firm"?

Det er kælenavnet for rivaliseringen mellem Brøndby IF og FC København, som opstod, da FC København blev dannet i 1992. Opgørene mellem de to klubber regnes som Danmarks største fodboldderby.

Har Brøndby IF opnået resultater i europæisk fodbold?

Ja. Klubbens bedste resultat er en semifinaleplads i UEFA Cuppen i 1991, og man har blandt andet slået Liverpool FC og Karlsruher SC i europæiske kampe. I 1998 kvalificerede klubben sig til Champions League.

Er Brøndby IF en børsnoteret klub?

Ja, Brøndbyernes IF Fodbold A/S blev børsnoteret i 1987 og var dermed kun den anden fodboldvirksomhed i verden, der blev noteret på en fondsbørs.

---

Køhlerts taktik-generator

Blok 4 har længe drukket cacao fra Hermanns automat på kontoret. Forleden var denne imidlertid løbet tør low-fat soyamælk, så vi tog turen ned af trapperne og ind i "Players Lounge" for at snuppe en kop kaffe fra Tom Køhlerts Madam Blå. Kaffen fik vi ikke, men vi faldt over Køhlert helt egen taktik-generator.
Derfor kan Blok 4 nu løfte sløret og hermed ende mange diskussioner og spørgsmål. Eksklusivt for blok4.dk præsenterer vi nu Køhlerts Taktik-generator

Efter onside.dk´s interview med Mark Howard var det vel på sin plads, at få en lille snak med journalisten bag; Søren Hanghøj. Så der blev mandag ringet til onside.dk´s redaktion.

- Onside.dk ... hvad kan jeg hjælpe med?
- Jeg vil gerne tale med Søren Hanghøj
. - Han er ikke til stede. Han er til fredagsbar.
- Øh, det er mandag i dag?
- Ja, de startede i fredags - han burde være tilbage her torsdag aften.
- Jeg vil meget gerne tale ham - er det muligt?
- Hmm, jeg prøver at stille dig videre, men happy hour starter om 2 minutter, så mobilen er nok slukket. Et øjeblik.

Øjeblikket efter lyder en lettere rusten stemme:

- Det er Søren.
- Hej Søren ... jeg vil gerne tale med dig om dit interview med Mark Howard.
- Hvem?
- Mark Howard?
- Æh ...
- Brøndbys forsvarsspiller, som du har interviewet i dag?
- Nåh ja. Han spillede godt i går.
- Han spillede ikke i går ... det er det dit interview handler om?
- Nåh ja ... øh, jeg har et vigtigt møde om 2 minutter, så er lidt stresset.
- Howard er meget uenig i din udlægning af jeres samtale.
- Jeg husker den ikke så godt ... det er jo længe siden.
- Det var i dag!
- Virkelig? Hvad dag er det i dag?
- Mandag!
- Øv, så skal jeg snart tilbage på kontoret.
- Kan vi vende tilbage til Howard? Han siger, at han ikke har raset mod klubben på nogen måde?
- Sludder, har du nogensinde hørt om en sportsjournalist, der hiver tingene ud af konteksten eller bevidst vinkler en historie i negativ retning?
- Så Howard er citeret rigtigt? Også at han var mere end vred over ikke at have spillet i går?
- Han var i hvertfald irriteret, da jeg spurgte ham om det for 3. gang.
- Hvorfor spørger om det mere end én gang?
- Ha ha ... du er tydeligvis ikke sportsjournalist.
- Nej?
- Du lyder også ædru. Kom herned, så skal jeg vise dig hvordan en rigtig sportsjournalist arbejder ...
- Nej tak. Er det ikke et problem, at du påstår, at Howard raser mod Brøndby, når det tydeligvis ikke er sket?
- Hør her, det er altså nemmere at have skrevet artiklen før man taler med folk.
- Så den negative vinkel var altså valgt, inden du talte med Howard?
- Hvem?
- Mark Howard!
- Han spillede godt i går.
- Jeg tror bare, at jeg lægger på nu.
- Ok, det er også min tur til at hente - hej hej ... hov, inden du smutter ...

Herefter begynder Søren Hanghøj at rase mod alt og alle; dronningen, fædrelandet, prisen på øl og alkohol - men især mod sin arbejdsgiver; onside.dk. Hans sprogbrug er ikke for sarte sjæle, så vi har undladt at referere det. Men at sige, at han var vred, er en underdrivelse af de helt store.

Det kan blive en svær opgave for ledelsen på Onside at få ham til at blive. Selv om optimismen blomstrer med udsigt til den kommende fredagsbar, er der altså fortsat ikke helt ro på de indre linier på Onside’s web-redaktion.